Opret et virksomhedsmedlemskab

og få et fælles sprog og forståelsesramme blandt jeres projektledere

Et medlemskab hos Dansk Projektledelse bidrager til kompetenceudvikling og et fælles sprog for alle typer af projektledere i jeres organisation eller virksomhed

Er I 30 eller flere, der arbejder med projektledelse i jeres virksomhed, kan I med et virksomhedsmedlemskab hos Dansk Projektledelse få adgang til en række fordele, der både styrker jeres projektledere og jer som virksomhed.

Dette får I med et virksomhedsmedlemskab

Kompetenceudvikling

Et stærkt supplement til kurser/efteruddannelse for den enkelte medarbejder, når medlemskabet bruges aktivt til deltagelse i DPL’s arrangementer.

Styrket indsigt gennem netværk

Gennem netværk med andre virksomheder, projektledere m.v. opnår i kendskab til tendenser og erfaringer, så I kan undgå at lave unødvendige fejltrin i jeres eget projektarbejde.

Effektivt løft af projektarbejdet

Når den nye viden, opsamlingen af erfaringer og sparring på konkrete projekter og processer, kan omsættes til løft af projektarbejdet hos jer.

Medlemsydelser og rabatordninger

Medlemsfordele

Jeres medlemmer deltager gratis i alle vores møder og webinarer, modtager magasinet Projektledelse 3 x årligt og har gratis adgang til vores selvorganiserede netværk

Rabatordninger

Jeres medlemmer får gode rabatter på IPMA Certificeringen, professionelle netværksgrupper, på bøger og på konferencer, der er arrangeret af os og vores samarbejdspartnere (fx symposiet, værkstøjsdagen, m.fl.)

Særlige fordele for jeres virksomhed

Tegner I et virksomhedsmedlemskab med 30 medlemmer eller flere, får I som virksomhed yderligere disse gratis tilbud:

  • Helsides annonce i magasinet Projektledelse (normalpris kr. 19.500,-)
  • Jeres logo på www.danskprojektledelse.dk (normalpris kr. 20.000,-)
  • 1½-2 timers seminar med en ekstern indlægsholder for alle jeres projektledere om et emne, der er relevant for jer

Hvem henvender Dansk Projektledelse sig til?

Danske virksomheder og organisationer har typisk mange forskellige profiler ansat. Nogle har decideret titel af projektleder mens andre måske ikke har det. De udøver dog alle på en eller anden måde projektledelse:

  • Projektledere
  • Del-projektledere
  • Faglige projektledere
  • Scrum Mastere
  • Product Owners
  • Projektkoordinatorer

Der kan være stor forskel på erfaring, baggrund og alder – men alle kan lære nyt og lære af hinanden. Et medlemskab hos Dansk Projektledelse styrker kompetenceudviklingen og kan give jer et fælles sprog for alle typer projektledere i jeres organisation eller virksomhed.

KONTAKT OS FOR YDERLIGERE INFO

Hvad koster det?

1350,- (årligt, ekskl. moms) pr. medlemskab

Det er en forudsætning, at jeres virksomhed har 30 medlemmer eller flere for at kunne opnå denne særpris.

Oftest stillede spørgsmål

Hvor mange gratis arrangementer kan I deltage i om året?

Der er ingen begrænsning på hvor mange arrangementer, jeres medlemmer kan deltage på. Der er plads til mellem 25-50 personer på vores fysiske arrangementer, mens helt op til 100 personer kan være med på vores webinarer.

Hvordan modtager I magasinet Projektledelse?

Magasinet Projektledelse udkommer både elektronisk og fysisk tre gange årligt. Foretrækker I udelukkende den elektroniske udgave, kan I nemt afmelde den fysiske hos os. Vi sender Projektledelse til jeres virksomhedsadresse stilet personligt til de enkelte medlemmer.

Hvordan bliver jeres projektledere en del af et netværk?

Dansk Projektledelse har tre regionale netværksgrupper i vest. De regionale grupper arrangerer lokale arrangementer, hvor der er rig mulighed for at netværke med projekt-kollegaer. Det koster ikke ekstra at være en del af de regionale netværk.

Dansk Projektledelse har desuden et samarbejde med EGN Netværk Danmark, hvor man kan blive en del af en professionel netværksgruppe med særligt favorable vilkår. Læs mere under Professionelle netværk.

Hvornår bliver I opkrævet kontingent?

Vi sender en samlet faktura én gang årligt, der dækker kontingent for alle jeres medlemmer. Kontingentperioden dækker for et år ad gangen fx. 1. januar 2021 – 31. december 2021. Medlemskaberne fortsætter automatisk indtil vi modtager en skriftlig opsigelse fra jer eller det pågældende medlem.

Hvad er jeres opsigelsesvarsel?

Der er et opsigelsesvarsel på en måned. Opsigelsen skal være os i hænde senest en måned inden den kommende periode begynder (Fx er indmeldelsen af et medlem sket 1. januar 2021, og ønsker I at opsige det pågældende medlemskab, skal I senest give os besked via mail 30. november 2021).

Opsiger I et medlemskab i den igangværende kontingentperiode, er der ingen refusion af det allerede indbetalte kontingent.