Christina Foldager
Christina Foldager, Adaptare.dk, har erfaring med træning af mere end 200 projektledere og ledere i mange forskellige typer af virksomheder og brancher.
Med en baggrund som geolog, har Christina kombineret det naturvidenskabelige med et job i mediebranchen, hvor fokus var kommunikation og formidling.
Hun har varetaget vandsektorens fælles digitaliseringsindsats i DANVA gennem proceseffektivisering ved bedre it-understøttelse og senest fungeret som uddannelseschef på IBC.
I dag har hun egen virksomhed – Adaptare.dk – hvor hun bevæger sig i og omkring projekter, som træner, facilitator, konsulent og rådgiver, når processer skal optimeres, projektkulturer skal styrkes, og initiativerne skal give den værdi, de var tiltænkt.
Christina brænder for at ting lykkes – og for smilet hos de involverede, når erkendelsen rammer.