Indlæser Arrangementer

« Alle Arrangementer

Hvorfor er offentlige IT-projekter så komplekse?

Københavns Kommune – Koncern IT

Der går ikke en måned, uden at et offentligt IT projekt er i søgelyset. Ofte på grund af forsinkelser, budgetoverskridelser eller mangelfuld funktionalitet. Offentlig IT er som udgangspunkt ikke mere kompleks end IT i andre brancher. Hvad er det så, der skaber en særegen kompleksitet i offentlige IT-projekter?

Vores bud er, at interessenthåndteringen er stærkt medvirkende. Projekter i det offentlige bygger på en stærk konsensuskultur, og tilstedeværelsen af mange interessenter med stor betydning for det enkelte projekt. Skriftligheden er høj og ligeså bureaukratiet.

Projektlederen leder ikke bare sit projekt og servicerer styregruppen. Projektlederen er også embedsmand i et bureaukratisk system med fora, udvalg, sagsbehandlingstider og formaliteter. Alt sammen med til at gøre relativt ukomplicerede indkøbs- og implementeringsprojekter til tidsslugende forhindringsløb.

Vi vil på gå-hjem mødet præsentere og drøfte interessenthåndteringen i offentlige IT-projekter ud fra tesen om, at det ofte er interessenthåndteringen, der komplicerer og til tider også forlænger projekter i det offentlige. Vi vil i oplæggene trække på vores erfaringer fra tidligere jobs, og vi glæder os til at diskutere interessenthåndtering med andre projektledere og måske nå frem til, hvordan man kan vende øvelsen til noget positivt for projektet.

  • 24, okt 2017
  • 16:30 - 18:30
  • Placeringer Borups Allé 177, København NV, , 2450,