Indlæser Arrangementer

« Alle Arrangementer

Gevinstrealisering bag facaden

Københavns Kommune

– Kom med bag facaden og hør hvordan datadrevet ledelse skaber resultater

På dette gå-hjem-møde kigger vi på et af tidens mest aktuelle emner

Gevinster i digitaliseringsprojekter

Du får unik inspiration til, hvordan du som leder og projektleder mobiliserer organisation og brugere til forandring, når både IT-system og arbejdsprocesser ændres. Vi stiller skarpt på, hvordan du kan anvende data som et ledelsesværktøj til at fokusere forandringsagendaen og samtidig måle gevinst.

Mette Harbo, Digitaliseringschef i Københavns Kommune deler erfaringerne fra implementering af et nyt omsorgssystem for 9.500 medarbejdere. Hun fortæller om forandringsstrategi, mobilisering og hvordan data anvendes til at definere en ledelsesagenda, der sikrer at organisationen når målene for digitaliseringsprojektet.

Flemming Weel fra Infoventure fortæller om mulighederne for at måle gevinst i digitaliseringsprojekter og hvordan man planlægger realisering af gevinsten. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Københavns Kommune viser han, hvordan metoden digital proceskortlægning bygger bro mellem antagelser og virkelighed ved at sætte tal på effektmål som f.eks. ”kvalitet” og “produktivitet”.

Mødet afsluttes med debat og erfaringsudveksling, hvor alle deltagere bidrager. Debatten tager udgangspunkt i indlæggene. Ud fra dette drøfter vi metoder og strategier til at skabe sammenhæng mellem de forjættede gevinst-tal i business cases og den reelle effekt, som står tilbage, når projektet afsluttes.

Tilmelding senest tirsdag d. 11. april.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Projektledelse. Er du ikke medlem koster det kr. 900 ekskl. moms.

Udeblivelse på dagen og afmelding som ikke er meddelt DPL senest 2 dage før, vil blive faktureret kr. 750 ekskl. moms.

  • 18, apr 2018
  • 14:30 - 17:00
  • Placeringer Edith Rodes vej 4B, København N, (Bygning V) - Festsalen, 2200,