DPL Community

Deltag i projektledelsesforskning og bliv klogere på egen projektledelse

Kære netværk

Jeg er i gang med en PhD på IT-Universitetet og har tygget mig igennem masser af bøger om videnskabelige artikler om ledelse af komplekse projekter. Jeg syntes, der mangler centrale indsigter, som jeg har brug for din hjælp til at skaffe.

Først kommer en teoretisk bemærkning, og derefter kommer beskrivelsen af, hvor jeg har brug for din hjælp. En af de bedre defintioner lyder sådan; “project complexity is the property of a project which makes it difficult to understand, foresee and keep under control its overall behaviour, even when given reasonably complete information about the project system.” (Vidal, 2011). Der er dog et afgørende problem, eller “selvmodsigelse” om man vil; kan man forudsige, at projektet bliver forudsigeligt og at ledelse af projektet, bliver svær? Måske kan man, og måske kan man ikke, men hvis man kan, hvordan gør man så?

Jeg vil derfor gerne i kontakt med et stort antal projektledere og projektejere, som er villige til at afgive meta-data for egne projekter (ingen forretningshemmeligheder, tak!) sammen med forudsigelser om, hvordan det vil gå. Ved at aflevere disse metadata hver måned, gør du forskningen en meget stor tjeneste, og samtidig får du selv et uvurderligt spejlbillede på, hvor godt du forudsiger dine projekter. Dette kan blive en vigtig feedback til forbering af dit lederskab fremadrettet.

Konkret foregår det ved, at du udfylder et data-ark hver måned, hvor man angiver status, forudsigelser og formodninger. Når dit projekt er afsluttet modtager du en rapport over udviklingen, og kan derved reflektere over dine antagelser og handlinger. Som en konkret taksigelse, får du efterfølgende bogen ”Ledelse af komplekse projekter” (Se omtale her: https://www.saxo.com/dk/ledelse-af-komplekse-projekter_mogens-frank-mikkelsen_indbundet_9788799968206). Hvis du allerede har købt bogen, så får du et gavekort til cafébesøg i stedet. Hvis ellers sponsorerne vil, bliver der udtrukket større præmier blandt de afsluttede projekter.

Dataindsamlingen starter ved årsskiftet. Hvis du vil være med, så skriv til momi@itu.dk. Del&like gerne denne opfordring. På forhånd tusind tak!

Mogens Frank Mikkelsen

Jeg er founding partner i Novateam. Før det har jeg undervist i en årrække hos Mannaz. I min erhvervsaktive liv, har jeg været projektleder den første del - og underviser den anden del. Det er en fin kombination, der giver masser relevant viden og en kæmpe erfaring, fordi man lærer meget af kursister gennem dialogerne om, hvordan projektledelse kan udføres under forskellige betingelser og organisationer. Jeg er uddannet civilingeniør fra DTU i ledelse af teknologisk udvikling og er sidenhen certificeret i det meste inden for projektledelse, d.v.s. både IPMA, PMP (fra PMI) og PRINCE2 samt MSP og en Scrum master. Hertil kommer en række certificeringer i 6Stiles ledelsesstile, 360 grader feedback og diverse persontype profilværktøjer og en NPL Business Master certificering. Jeg skriver meget. Gennem årene er det blevet til en del artikler om projektledelse, og på toppen af alt det andet er idet jeg i gang med en PhD om projektledelse på IT Universitetet. Skriv til mig, hvis du har lyst til at være med til udforskning af følgende forskningsspørgsmål: How can the project leadership make sense of, and cope with, the complexity of IS projects in their pursuit of project success? Der er altid brug for ekstra projekter til afprøvning af de nye modeller og metoder. Måske du har læst min bog? Bogens ”Ledelse af komplekse projekter” har fået meget ros for at tage en vanskeligt emne og gøre det konkret og tilgængeligt krydret, og samtiden er bogen fyldt med masser af tips og gode råd. Anmelderne giver den 5 ud af 5 stjerner. Du finder bogen her: Ledelse af komplekse projekter


Styrk dit netværk

Bliv en del af et stærkt netværk, der tør videndele og udveksle erfaringer for at løfte projektarbejdet.

Bliv medlem af DPL